Mellem jul og nytår hjalp vi min mor med at flytte fra sit store hus, som hun har boet i i 40 år, og nu, efter at have været alene i 5 år, har besluttet sig for at flytte fra, mens hun stadig er frisk og rørig.
Det har været et kæmpe arbejde, at rydde op, sortere og kassere men selve flytningen af møbler gik som en leg. Vi havde hyret et flyttefirma, og de var bare vakse ved havelågen de to gutter, der kom. Det var kun hendes store meget tunge spisebord og hendes sofabord, som er samme slags som spisebordet, der voldte lidt problemer, da det bare er så tungt, så man tror det er løgn.
Vi havde lovet vores mor, at vi ikke kørte før hun var helt på plads i hendes nye rækkehus, og allerede omkring frokost var alle møbler på plads og de fleste kasser pakket ud. Det er simpetlhen blevet så godt, og vi håber og tror hun bliver rigtig glad for sit nye hjem.